KONCERT I EGTVED KIRKE

Torsdag den 24. januar kl. 19.00

Peter Danielsen (vokal og guitar) har i over 15 år optrådt i hele landet med personlige fortolkninger af Leonard Cohens sange. Leonard Cohen nåede i sine 50 år i musikbranchen at udgive 14 originalalbums og otte live-albums; derudover mange digtsamlinger og to romaner. Hans tekster trækker på billeder og temaer fra jødedom og kristendom, samt zenbuddhisme.

En aften med Leonard Cohen sange er en aften i lidenskaben, intensiteten og fordybelsens tegn. Peter Danielsen har spillet en lang række koncerter i kirker, caféer, fængsler og på festivaler.

Aftenen er arrangereret i samarbejde med Egtved Bibliotek.


HELE KIRKEN SYNGER

Tirsdag d. 19. februar kl. 19.00 i Egtved kirke

"Hele kirken synger" er et arrangement, hvor kirken bliver fyldt med fællessang på tværs af alder. Børnestemmer blandes med voksnes og ældres stemmer.
Der vil være indslag med korsang, hvor Egtved skoles kor og Egtved kirkes kor hver især synger forskellige sange, men også synger sange sammen.
Elever fra musikskolen vil også deltage med forskellige musikalske indslag.

Fællessangen bliver en central del af denne aften, så alle får mulighed for at få rørt sangstemmen.


KONCERT I EGTVED KIRKE

Søndag den 10. marts kl. 19.00

Duo Ecclesia, Frank Herbsleb og Erik Linow, to professionelle musikere, der har spillet sammen i 10 år og spillet over 120 musikgudstjenester og kirkekoncerter i hele landet.


Frank Herbsleb, trombonespiller, er uddannet som basunist på Det Jyske Musikkonservatorium, Århus, og har en udstrakt koncertvirksomhed som solist, ensemble- og orkestermusiker, musikskoleleder, dirigent og pædagog i bagagen.

Erik Linow, organist og pianist, har en kirkemusikalsk diplomeksamen (organist) fra Vestjysk Musikkonservatorium, Esbjerg. Han er cand. phil. i musik fra Århus Universitet, og har været ansat ved Vor Frelsers Kirke, Vejle, som organist og korleder siden 1994. Han har en udstrakt virksomhed som orgelsolist, ensemblemusiker og kordirigent bag sig.


KONCERT I EGTVED KIRKE

Mandag den 6. maj kl. 19.00

Koncert ved Kolding Kammerkor.