Salmerne

PÅSKEDAGENES SALMER

Påsken bliver anderledes i år. Vi får ikke i kirkerne mulighed for at høre evangeliet eller synge med på de mange gode salmer i påskedagene. Coronakrisen tvinger os derfor til at tænke anderledes – finde nye veje, være kreative, ændre vaner.

En af de letteste løsninger på ”salmeproblemet” er jo at tage sin salmebog og finde frem til påskesalmerne. Vi kan læse dem igennem eller synge dem for os selv eller sammen med vores allernærmeste, som vi jo heldigvis godt må være sammen med. Det bliver selvfølgelig ikke det samme, som at sidde tæt sammen i kirken, og føle sig båret af fællessangen og orgelmusikken, men det smager da lidt af fugl.

Der kommer hér en henvisning til en række af de salmer, der ville være blevet sunget ved påskens gudstjenester i Egtved kirke fra palmesøndag til anden påskedag. De fleste står i salmebogen, mens enkelte er fra tillægget 100 salmer.

Foruden i salmebogen findes salmerne på den danske salmebog online, linket ses i spalten her til højre, hvor det også er muligt at høre salmernes melodier. Melodier til salmerne fra tillægget 100 salmer er der også linket til på siden her til højre. Teksterne til de i alt fire påskesalmer fra tillægget findes nederst på siden her.

Efter oversigten over påskens salmer i Egtved kirke bringes tanker over nogle af påskens salmer.

__________________________________________________

Påskens salmer i Egtved Kirke 

Palmesøndag
57: Herre, fordi du
151: Med sin alabaster-krukke
176: Se, hvor nu Jesus træder
208: Skriv dig, Jesus, på mit hjerte
380: Op dog, Zion! Ser du ej 

Skærtorsdag                             
456: Vor Herre Jesus i den nat
458: Zion, pris din saliggører
470: Lad os bryde brødet sammen
845: Vi mindes ham, der gav sig selv*
846: To tusind år blev skjult i mørket*

Langfredag
180: Hører til, I høje himle
192: Hil dig, Frelser og Forsoner
193: O hoved, højt forhånet
197: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig
216: Der venter bag langfredags nat
827: Jeg kender dit ansigt på korset* 

Påskedag og 2. påskedag:
218: Krist stod op af døde
224: Stat op, min sjæl, i morgengry
236: Påskeblomst! hvad vil du her
238: Det er så sandt, at ingen så
241: Tag det sorte kors fra graven
249: Hvad er det at møde den opstandne mester
828: Det er påske! Alting springer ud* 

* Findes i salmebogstillægget 100 salmer
__________________________________________________ 

Påskesalmetanker

Jesu liv kender vi fra evangelierne. Alle fire evangelier i Det nye Testamente er skrevet ud fra troen på, at Jesus er Kristus, Guds søn, og at det barn, der fødtes i stalden i Betlehem, efter sin død ca. 30 år senere, blev oprejst fra de døde. Der er forskel på de fire evangelisters måde at fortælle historien om Jesus på. De fortæller den samme historie, men fortæller den ikke på samme måde.

Man kan sige det samme om påskens mange salmer. De har alle deres baggrund i den samme begivenhed – Jesus lidelse, hans død og opstandelse – men salmedigterne lader det komme til udtryk på et hav af måder.

Ingen historiker vil i dag benægte, at Jesus har levet. Det er bevidnet i flere kilder. Og ud fra en historisk betragtning er det også usandsynligt, at Jesu tilhængere bare skulle have fundet på, at han blev korsfæstet. Korsfæstelse var en kendt henrettelsesmetode.

Med opstandelsen er det noget andet. Den kan hverken bevises eller på anden måde verificeres. Med opstandelsen er der udelukkende tale om en trossag. Men man kan sige, at uden troen på opstandelsen ville der sikkert ikke være blevet skrevet mange linjer om Jesus.

Men med troen på opstandelsen bliver alt ændret. Derfor kan man sige, at alle evangelier er skrevet ”bagfra” – skrevet ud fra det, de fortæller om til sidst: Jesu opstandelse fra de døde. I lyset fra opstandelsen bliver det liv, der gik forud belyst og forklaret som Guds gang på jord. Og det gør jo ikke mindst påskens mange salmer helt centrale for kristenlivet.

I salmebogen det let at finde frem til påskedagenes salmer. Salmebogen er nemlig bygget bibelkronologisk op. Vil vi finde salmer om Jesu liv, så begynder salmerne med afsnittet om Jesu fødsel – fra nr. 94 til nr. 138. Herefter følger salmerne om Jesu liv fra nr. 139 til nr. 175. Dette afsnit efterfølges af salmerne om hans lidelse og død fra nr. 176 til nr. 217, som igen efterfølges af salmer om Jesu opstandelse fra nr. 218 til nr. 249.

Salmerne om Jesu lidelse og død skildrer forløbet fra indtoget i Jerusalem palmesøndag, over skærtorsdagsmåltidet og tilfangetagelsen i Getsemane Have til domfældelse, korsfæstelse og død langfredag og frem til påskelørdag, hvor Jesu legeme er gravlagt. 

Palmesøndag

Til de mere kendte salmer til palmesøndag hører Kingos salme ”Se, hvor nu Jesus træder” (nr. 176). En salme, hvor især midterversene 5-6 er et evangelium over Jesu lidelse og død, ja en hel lille gudstjeneste i sig selv, med ord som yder den syngende både trøst og sjælesorg. I salmen rider Jesus ud af bibelhistorien og direkte ind på livet af den, der synger salmen:

5 Her er han, som vil favne                                     
dig med sin kærlighed;
her er han, som vil gavne
dig med sin blodig sved.

6 Her er han, som vil bære
en tornekrans for dig,
her er han, som skal være
din drot evindelig. 

Skærtorsdag

Kingo er lidelseshistoriens helt store salmedigter. Han skrev ikke mindre end 17 salmer på samme versemål og på samme melodi, der følger hele Jesu lidelseshistorie. Salmebogens nr. 180 ”Hører til, I høje himle” indleder Kingos store passionsværk. Skridt for skridt følges i salmerne Jesus på hans sidste vandring fra skærtorsdag fra nadversalen i Jerusalem frem til opstandelsen påskemorgen. Derfor benyttes denne Kingosalme ofte som indgangssalme skærtorsdag.

Det var skærtorsdag Jesus og hans disciple var samlet til påskemåltid, som er årets vigtigste fest for jøderne, festen til minde om udfrielsen fra jødernes slaveri i Ægypten. Men pludselig sker der noget nyt under måltidet, noget som ikke plejer at høre med. Jesus tager brødet og vinen, og giver det til disciplene og siger de ord, som vi kender fra nadverens indstiftelsesord: ”Tag det og spis det, det er mit legeme, som gives for jer. Drik det, det er mit blod som udgydes for jer.” Jesus taler ikke om det brød, som kom ned fra himlen, da det jødiske folk vandrede ud af Ægypten og gennem ørkenen. Han taler om sig selv som det brød, der her og nu kommer ned fra himlen. Og når der tales om lammet, der skal slagtes, så blodet kan få døden til at gå forbi, ja, så er Jesus selv dét lam. (180 v.4). Vi synger i øvrigt om det, hver gang vi holder nadver ved gudstjenesten i salmen ”O du Guds Lam!” (Nr. 439)

Jesus omformer det jødiske påskemåltid til nadver. Ikke alene med sine ord, men også med sin handlen.

Den følgende dag går Jesus i døden. Han har forudset, at disciplene alle vil svigte ham til sidst. Men han rejser sig ikke og går. Han bliver siddende med forræderen, med fornægteren, med tvivleren og alle de andre. Han sætter sit liv ind på at være sammen med dem. Ikke kun den ene aften, men alle dage. Han opretter en ny pagt ved sit blod.

I Det gamle Testamente er der flere pagtslutninger mellem Gud og mennesker. Fælles for de fleste af dem er, at de er tosidige. Men den nye pagt, som Jesus nu indstifter, er ensidig. Jesu lidelse og død er på én og samme tid dom og nåde. Det udtrykker Kingo i salmen ”Rettens spir blev aldrig brækket” (nr. 187) således:

5 Du foruden skyld og brøde
gav dig under dødens dom,
ja, frivillig for mig døde,
derfor er du og så from,
at jeg for Guds domstol må
al min tilflugt hos dig få,
så din dom er mig den gåde,
at jeg bliver dømt i nåde
.

Langfredag

Evangelisten Johannes sammenfatter Jesu liv, hans lidelse og død i ét enkelt vers, som er det helt centrale punkt i skildringen af Jesu liv og gerning og skildringen af hans lidelse og død: ”Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste”. (Johs.13,1)

Indtil det sidste! Jesu lidelse og død er den yderste konsekvens af den kærlighed, som han var i hele sit liv. Den kærlighed, der aldrig søgte sit eget, men altid søgte den anden. I ”Hil dig, frelser og forsoner” (nr. 192) spørger Grundtvig: 

2 Hvad har dig hos Gud bedrøvet,
og hvad elsked du hos støvet,
at du ville alt opgive
for at holde os i live,
os dig at meddele hel? 

Og svaret er netop den kærlighed, der har åbenbaret sig i Jesus Kristus: 

3 Kærligheden, hjertegløden
stærkere var her end døden;
heller giver du end tager,
ene derfor dig behager
korsets død i vores sted

Kærligheden smelter korset om fra skamstøtte til livstegn – et tegn på den kærlighed, der elsker mennesker til det yderste:

8 Skønt jeg må som blomsten visne,
skønt min hånd og barm må isne,
du, jeg tror, kan det så mage,
at jeg døden ej skal smage,
du betalte syndens sold. 

Jesus døde på korset. Men korset er ikke det sidste, der er at sige op ham i vores verden. For i hans lidelse er samtidig den kærlighed, der aldrig hører op. Korsets træ bliver i passionssalmerne til et symbol på håb og liv – et levende træ med grene, sådan som det i øvrigt er skildret i udsmykningen af døbefonten i Egtved kirke.

Bag langfredags mørke er den morgensol, der gennembryder mørket, som K.L. Aastrup udtrykker det i salmen, der egentlig er en salme, som hører påskelørdag til: ”Der venter bag langfredags nat en påskemorgenrøde”. (Nr. 216) 

Påskedag og 2. påskedag

Uden opstandelsestro var der ikke blevet nogen kristendom til! Jesu opstandelse er kristendommens hjerteslag. Opstandelsen er en sejr, og forud for den er der gået en kamp. Kamp og jubel er derfor de gennemgående motiver i påskesalmerne, opstandelsessalmerne. 

DDS 406
1 Søndag morgen fra de døde
Jesus sejerrig opstod!
Hver en søndags morgenrøde
bringer nu for døden bod,
kalder underfuldt tilbage
alle Herrens levedage

Sådan digter Grundtvig i salmen ”Søndag morgen fra de døde” (Nr. 406). I forkyndelsen af Jesu opstandelse bliver hans sejr over døden til nutid, hvor og når mennesker samles i hans navn. Hvor Jesus i en palmesøndags salme rider ud af bibelhistorien og ind på livet af den, der synger salmen, stiger han i Grundtvigsalmen hér op af graven og direkte ind i fællesskabet med dem, der synger salmen. 

Som nævnt ovenfor, skal alt hvad evangelisterne fortæller – og dermed alt, hvad der digtes om i påskesalmerne – ses i lyset fra opstandelsens virkelighed. Begyndelsen på et nyt liv for mennesker, ligger i Jesu sejr over døden.

I Jesu sejr over døden bliver graven forvandlet til en Guds-have, der igen er et billede på, at Jesus i opstandelsen fra de døde genopretter det skabte – genføder mennesket til det liv, som det blev skabt og bestemt til af Gud ved skabelsen.

Vi ser tanken udfoldet hos Grundtvig i salmen ”Tag det sorte kors fra graven” (nr. 241): 

4 Brister, alle helgengrave!
Herrens røst i dæmring sval
lyder i de dødes have,
skaber lys i skyggedal.
Herren kalder, men ej nu:
»Synder! Adam! hvor er du?«
Sødt det toner, engle tie:
»Her er Frelseren, Marie! 

I det vers spænder Grundtvig en bue, der går fra Adams fald i Edens Have til den opstandnes møde med Maria Magdalene uden for graven påskemorgen. Fra Guds spørgsmål i haven, der peger på dommen: Hvor er du? Til Guds tilsigelse af livsfællesskab med mennesker i evangeliets: Her er jeg!

Ingen kristendom uden opstandelsestro, lyder det lidt slagordsagtigt. Men opstandelsestro er ikke en tro på udødelighed. Det er derimod en tro på, at vi ved Jesu opstandelse har fået et tegn på, at Guds barmhjertighed er så livskraftig, at den varer fra evighed til evighed. Og at han er gået i døden for os, for at vi kan leve et liv med ham.  

Det er hovedindholdet i kristendommens opstandelsesbudskab, ligesom det er hovedindholdet i alle påskedagenes salmer. Vi kan – både ved at læse evangeliernes lidelseshistorie og deres påskeberetninger og ved at læse og synge salmerne, der er skrevet derover - blive åbne for at forstå nederlaget i lyset fra sejren – ja, åbne for at forstå det, som Grundtvig i ”Hil dig, Frelser og Forsoner” kalder korsets gåde.

At Jesus Kristus bar sandheden gennem lidelsen, mørket og døden, for at vi aldrig i noget mørke skal være uden Gud.

Stig Skat Andersen
__________________________________________________

Salmer fra tillægget 100 salmer 

845. Vi mindes ham, der gav sig selv
og gik den gode vej
og slettede de onde skel,
der skilte dig og mig.

Nu samles vi så hjemligt om
hans rige påskebord,
og han er midt iblandt os som
vor allermindste bror.

For i hans rige er det skik:
den sidste bænkes først,
og barnet med det åbne blik
og lyse håb er størst.

Her deler vi hans kærlighed
og mindet om hans død
i druevinen, stærk og hed,
og jordens gode brød.

Her gir han os det svimle mod,
vor genopstandne ven,
at elske verden lys og god,
til vi skal ses igen.
                        Lars Busk Sørensen

  

846. To tusind år blev skjult i mørket,
men kalken gik fra hånd til hånd
og lyste over nadverbordet,
fra slægt til slægt et ubrudt bånd.
To tusind år – nu er vi her,
men Herren er os lige nær.

Her kommer vi, en broget skare
med fejl og fald som dine tolv,
for engang brændte vore hjerter,
nu ligger asken sort og kold.
Trods vold og terror, krig og mord
ta´r du imod os ved dit bord.

Et skrig af smerte over verden,
et råb i afmagts dybe nat,
et Golgata til alle tider,
det er det stempel, vi har sat,
nu kaster vi os for din fod,
vi krævede dit liv, dit blod.

Gør dette, gør det til mit minde -
vi kommer, Herre, som du bød,
du som har grebet vore hænder,
du møder os trods kors og død
og bøjer dig til støvet ned,
gør dette nu til evighed.
                              Gustav Biering 1993

827. Jeg kender dit ansigt på korset,
du lidende Menneskesøn.
Jeg tror du er ét med Gud Fader,
du kommer fra højeste sted,
du gengælder ondskab med godhed,
du lyser fra korset Guds fred.

Jeg kender dit ansigt på gaden,
du Gud som blev menneskers bror,
du sidder på bænken med poser
og dækker dit fattige bord.
Jeg skynder mig væk fra din nærhed
og undgår dit spørgende blik.

Jeg kender dit ansigt i kirken,
du Gud som er børnenes ven,
du leger med larmende unger
og engle som ingen kan se,
du tysser på harmfulde voksne
som glemmer at synge og le.

Jeg kender dit ansigt i mørket
når alt hvad jeg elsker er væk,
når sanserne stirrer i blinde
og sindet er stivnet af skræk.
Du rører mit livløse ansigt
og tegner dit eget portræt.

Jeg kender dit ansigt en morgen,
lyslevende Menneskesøn,
du kalder de døde fra dybet
og gør din velsignelse kendt.
Jeg møder dig ansigt til ansigt
når sollysets tøven er endt.
                           Inge Hertz Aarestrup 1995

 

828. Det er påske! Alting springer ud,
alle knopperne er lige ved at briste,
det er livet, der vil leves. Det er Gud,
der vil trøste alle os, der måtte miste.
Og når Gud gir liv
og gør det underfuldt og grønt,
blir det påske og opstandelse
og skønt!

Alle fugle giver glæden luft,
så vi også føler trangen til at synge;
alle blomsterne beruser sig i duft
for at lokke bierne til deres klynge.
Og når Gud gir liv
og gør det underfuldt og nyt,
blir det påske og opstandelse
og lydt!

Men derude på vor kirkegård
er der stille, selv om liljer trompeterer.
Her er ingen af de døde, der opstår,
her kan alle se, at døden triumferer.
Og når Gud gir liv
og gør det underfuldt engang,
blir det påske og opstandelse
og sang!

Kan vi tro det? Det er aldrig set,
at de døde rejser sig fra deres grave.
Vi har hørt, at det trods alt engang er sket,
at en sten er blevet væltet i en have.
Og når Gud gir liv
og gør det underfuldt at se,
blir det påske og opstandelse
kan ske!

Dét er håbet, og det gir os mod,
og det gør, at vi kan leve her med døden.
Det er håbets puls, der banker i vort blod,
når vi synes, vi må segne under nøden.
Og når Gud gir liv
og gør det underfuldt af trods,
blir det påske og opstandelse
hos os!                              
Holger Lissner 1993

Melodien

Melodier til salmerne kan høres her

Melodier til salmerne fra "100 salmer" kan høres her